Edvard Anbergs sange

EDVARD ANBERG (1911 – 1994) skrev mange digte, som er særdeles sangbare. Furefolk v. René Giannini har skrevet melodier til en del af digtene, som Furefolk længe har haft et særligt forhold til. Melodier og tekster kan ses her:

“Djævledrengen”
“Djævledrengen” er et digt af Edvard Anberg, og det handler om en opvækst, der ikke var helt nem.

Djævledrengen

 

 

“En Dranker Drog Sit Sidste Suk”: Selv døden kan være god for noget eller nogen….

En_dranker_drog_sit_sidste_suk

 

 

“Fredens Bro” Den jazzede melodi er, som næsten alle vore melodier, skrevet af Furefolks keyboardspiller, René Giannini. Teksten er af Furefolks fløjtespiller, Pia Anbergs, morfar, Edvard Anberg. Sangen fortæller om begravelsesfølget, der – engang i 1960´erne – lige har fulgt Edvards far til den sidste hvile. Nu står de i den lyse sommernat på Fredens Bro, der dengang var noget af det værste slum i København. Den sidste sporvogn er kørt hjem, og morgenværtshusene er endnu ikke lukket op, og nu mindes man vemodigt den afdøde.
Edvard Anberg fødtes i 1911 og døde i 1994. Han var udlært sadelmager og tapetserer og arbejdede som sådan, indtil han kom på førtidspension i 60-års alderen på grund af nedslidning. Nittearbejdet på B&W havde gjort ham døv, og han havde problemer med balancen. Til gengæld fik han nu mere tid til det, der altid havde været hans store fritidsinteresse: digtningen, maleriet og træsnittene. Der er ikke mindre end 59 værker af ham på danske museer – især på Arbejdermuseet. Han spillede også banjo, så ”blodet sprøjtede af fingerspidserne”, fortalte Gudrun, hans datter.
Når Edvard Anberg i sangen omtaler ”et glimt af gøglersindet”, så er det ikke helt tilfældigt, for hans far og mor VAR faktisk gøglere i den forstand, at de begge spillede musik og optrådte med teater rundt omkring. 

FredensBro1 FredensBro2

 

 

 

 

 

 

 

“Rokken”: Var det tekniske fremskridt, der gjorde det muligt for flere og flere kvinder at komme på arbejdsmarkedet op gennem 1960´erne, nu også en fordel for dem?

Rokken tekst

 

“Syndfloden”: 

Syndfloden tekst

Tænk, hvis Syndfloden kom tilbage og rensede verden ud! Hvad ville forsvinde, og hvad ville blive stående? Det spekulerede Edvard Anberg på, længe før det blev almindeligt at tale om global opvarmning.